Coldplay til København – sådan får du billetter til Coldplay

Seneste fantastiske rygte for os københavnere er, at Coldplay kommer til København. Faktisk er det ikke længere et rygte, for det er netop blevet offentliggjort, at det britiske pop/rock-band lægger vejen forbi Danmark, nærmere bestemt København, til næste sommer. Det er ved at være længe siden, vi har set noget til Coldplay, men nu har bandet planlagt en stor turné, hvor de både spiller i Europa og Sydamerika.

Coldplay gæstede også parken i august 2012. Men de Coldplay-fans, der følte sig snydt over den manglende turné efter bandet i 2014 udgav pladen ‘Ghost Stories’, kan således glæde sig over, at Coldplay efter udgivelsen af deres syvende album A Head Full of Dreams i december tager på en verdensturné. Den 4. december udkommer nemlig Coldplays nye album A Head Full Of Dreams, der efterfølger det enormt populære Ghost Stories, der blandt andet indeholder megahittet A Sky Full of Stars:

Sådan får du billetter til Coldplay i København

Det bliver sidste stop på turneen, og som eneste danske by får Købehavn altså besøg af Coldplay i denne omgang.

Koncerten afvikles i Parken tirsdag den 5. juli 2016, og billetterne til Coldplay – A Head Full Of Dreams Tour i København sælges på billetnet.dk fra fredag den 27. november kl. 10. Der er forskellige billetpriser på henholdsvis 450 kr., 550 kr., 650 kr. og 950 kr. + gebyr. Du kan læse mere via linket til Billetnet, hvad de forskellige billetter giver adgang til. Du kan også købe Collector Ticket, hvilket kunne være interessant, når der er tale om en sådan begivenhed.

I et BBC interview har forsanger i Coldplay, Chris Martin, antydet, at det kommende album måske bliver det sidste, bandet indspiller. Chris Martin udtaler således

– Det er vores syvende album, og vi ser det på en måde som den syvende og sidste Harry Potter-bog eller noget lignende. Ikke for at sige at der måske i fremtiden ikke kan komme noget andet, men det her er færdiggørelsen af noget, sagde han sidste år.

Koncerten kunne således godt gå hen og blive en milepæl og noget helt specielt i bandets historie. Når tiden nærmer sig, vil vi sikkert få endnu flere oplysninger, og om ikke andet så får vi jo at se, hvad Coldplay byder på i de andre byer, hvor bandet giver koncert.

En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at du kommer til at finde OpenCopenhagen på tilskuerrækkerne eller måske endda helt nede foran scenen. Men det blive næppe helt nemt at få billetter til Coldplay i København denne gang. I først omgang gælder det om at sidde klar foran tasterne den 27. november 2015 kl. 10 på Billetnets hjemmeside. God fornøjelse og god weekend.

Skriv et svar