Stjernekok tror på stort gastronomisk potentiale i Øresundsregionen

Foto Joakim Jensen

Til præsentationen af Michelin Nordic Guide 2016 på Hotel d’Angleterre i København var en række af det nordiske køkkens mest centrale skikkelser til stede. Her var der en tro på, at Øresundsregionen i fremtiden vil kunne udvikle sig til et stærkt gastronomisk område. På spørgsmålet om, hvorvidt Øresundsregionen i fremtiden vil kunne blive et gastronomisk knudepunkt, var den svenske TV-kok og Michelin-restaurantejer Niklas Ekstedt ikke i tvivl:

Det er vel allerede i gang på en måde med Daniel Berlin (red. Michelin-restaurant i Sydskåne) og sådan. Så det kommer langsomt, men sikkert. Det er også meget billigere at åbne en restaurant i provinsen i Skåne end i Danmark, eftersom lokaleleje og råvarer er billigere. Jeg tror, at der er et stort potentiale i, at det skal blive en vældig stærk region.

Michelin Guides amerikanske direktør, Michael Ellis, klar til at lytte på læserne

Hans restaurant, Ekstedt i Stockholm, bevarede sin ene Michelin stjerne, i guiden for 2016. Skulle Øresundsregionen blive en gastronomisk realitet, er Michelin Guides amerikanske direktør, Michael Ellis, klar til at lytte på læserne, hvis de skulle ønske et særskilt fokus i guiden. Til et spørgsmål om, hvorvidt Øresundsregionens internationale brand Greater Copenhagen ville kunne indtræde i guiden, tager han således med det samme læserne i betragtning og udtaler:

Vi forsøger at lave en guide, der i så høj mulig grad appellerer til vores læsere. Jeg kan ikke kommentere på en specifik udvikling. Vi kan dog blive gjort opmærksomme på, at dette er noget, vores læserskare har en interesse i. Hvorefter vi helt sikkert vil tage det i betragtning.

Inden præsentationen af Michelin Nordic Guide 2016 på Hotel d’Angleterre i København kiggedevil lidt på nogen af nyhederne, fx om, at Nordicbet spåede 3 Michelin-stjerner til Geranium – ikke til Noma

Kilde: News Øresund – Joakim Jensen

Skriv et svar