Kom til loppemarked i Tivoli

tivoli loppemarked

Få lidt af Tivoli med hjem, når Tivoli på søndag den 24. april holder loppemarked i Tivolis have. Tivoli har været en tur på deres store lager og har hevet nogle af de fine, finurlige, store og små ting ned fra hylderne, som de ikke længere bruger, men som de tænker kan komme andre til gode. Mon ikke, der kan gøres et godt fund eller to? Måske er der også noget fra Tivoli Casino eller en af deres spillehaller.

Tivoli Casino sælger ud – på loppemarkedet

Så Tivoli Casino sælger altså ud… på loppemarkedet – med både ting og gode historier. Du kan købe alt fra Pantomimeteaterets kostumer over gamle instrumentkufferter fra Tivoli-Garden og hjerter fra Hjertetræet til inventar fra deres restauranter og små fine lyserøde nøgleringe. Godt og blandet, stort og småt, nyt som gammelt og i alle priskategorier.

Tivoli holder loppemarkedet inden døre i Lumbye Salen, med indgang fra Arkaden og op af trapperne. Loppemarkedet starter kl. 11.00 og slutter kl. 16.00, og det er efter det klassiske først-til-mølle-princip.

Hvis du holder af lopper, så kig forbi Tivoli til en hyggelig dag fyldt med gode Tivoli-historier og mulighed for at tage en ting eller to med hjem. Der kan betales kontant eller med kort.

Tivoli klar med regnskab for 1. kvartal

Tivoli er også lige kommet med regnskab for 1. kvartal af 2016, der dog ikke helt kan matche sidste års 1. kvartal. Færre gæster i Glassalen og sidste års musical, Dirty Dancing, har gjort udslaget, fremgår det af Tivolis regnskab. Omsætningen falder med 14 procent til 86,4 millioner kroner, og underskuddet før skat stiger til 57,7 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år.

1. kvartal er normalt ikke en god periode, men Tivolis seneste større satsning, Spil og Casino på nettet hjælper dog til i perioden. I de tre første måneder af 2016 tilkom der et driftsoverskud på 3,7 mio. kroner, som var det eneste forretningsben ud over ejendomme, der gav penge i kassen. For hele 2016 forventer Tivoli at levere det samme, som man gjorde i 2015. Det svarer til en omsætning i omegnen af 900 millioner kroner og et overskud før skat på 60-70 millioner kroner.

Skriv et svar